Det er med stort vemod jeg har erfaret, at min gamle ven og kollega, musiklærer og dirigent Torben Kaarslev i mandags døde under sin faste løbetur, kun 65 år gammel.
Torben var et menneske med mange kvaliteter. Musikalsk. Hjælpsom. Tolerant. Flittig. Og i øvrigt en hyggelig fyr at sidde på en snask med i udkanten af Budapest, alt, alt for sent om natten. Og så vandt han og jeg – og resten af Slagelse Garden – jo for resten fodbold EM sammen i ´92 på et hotel i Calella, Spanien under vældig festlige omstændigheder. Men mest af alt vil jeg huske Torben for hans aldrig svigtende engagement overfor de unge musikere i de orkestre, han ledede. Jeg lærte af Torben mere end nogen andre, hvor meget engagement, begejstring og tilstedeværelse i nuet betyder, både for en formidler og en udøver af musik. Dén lektion kunne intet konservatorium have givet mig, og jeg er ham evigt taknemmelig. Mine tanker går til Torbens nærmeste, Inge, børn og børnebørn. Må tiden læge jeres sår og mildne dét chok, I uundgåeligt må have fået. Husk, at vi ikke græder fordi vi mister, men fordi vi elsker.
Nu skal Torben så skifte instrument. For sidste gang. Til harpe. Jeg er sikker på, at der kommer til at lyde fantastisk i Himlen fremover! Torben Kaarslev er et menneske, jeg aldrig vil glemme. Æret være hans minde.