Guitarlinks

Forhandlere og reperatører:

Musikhuset Kjeld Helmuth, Slagelse – bl.a. stort udvalg af kvalitets westernguitarer, såsom Martin og Gibson, men også fint udvalg af begynderinstrumenter. Velassorteret allround musikforretning med god betjening.

Guitarbygger Arne Jensen, Slagelse

- Vestsjællands bedste og flinkeste guitarbygger! Arne bygger guitarer helt fra bunden (se billedet til venstre), men foretager også justeringer og reperationer efter aftale. One-stop shop for alle guitarister. (Siden er på engelsk, men Arne taler pære dansk, når man ringer eller mailer til ham…)

Marno Sørensen, København – egentlig mest kendt for salg af saxofoner, men faktisk et rigtig godt sted, hvis man skal købe spansk guitar. Bl.a. forhandler af mærket Alhambra.

Bøger og undervisningsmateriale:

Forlaget Guf udgiver og forhandler nogle af Danmarks bedste guitarbøger, bl.a. den helt uomgængelige serie “Spil Guitar 1-3″ af Søren Bødker Madsen og Kurt Møller. Men der er også andre spændende ting på hylderne, f.eks. Uffe Steens “Blues for begyndere og viderekomne” og mange andre. Hvad du ikke finder hos Guf, kan du måske finde på Forlaget Dansk Sang, som er forlag for Folkeskolens Musiklærerforening. Her er der også mange gode udgivelser, f.eks. Torben Andersens serie “Den Røde Tråd 1-3″ (sådan lidt et alternativ til “Spil Guitar” serien), Søren Reiffs serie for elguitar og meget andet.

Og så til en lidt velbevaret hemmelighed: På det ellers ikke specielt musikorienterede forlag Hovedland gemmer der sig to af Danmarks bedste elguitarskoler, nemlig Henrik Myginds “Rockguitar” og “Rockguitar Basic”. Som alle de ovennævnte udgivelser er også Rockguitar-bøgerne med medfølgende CD – og kvaliteten er helt i top. Her er både noget for den let øvede og den videregående guitarist. Begyndere skal nok starte et andet sted.

Og så må man jo aldrig glemme, at vi har ét af verdens bedste bibliotekssystemer, hvor man stort set kan låne alt gratis. Slagelsebibliotekernes hjemmeside er et godt sted at starte for os fra Vestsjælland, men skal der søges efter lidt smallere udgivelser, så prøv det landsdækkende bibliotek.dk – findes det, findes det her! (Men aflever ikke for sent – det koster en formue i bøder!)

Gør-det-selv guitarbygning:

www.buildyourguitar.com – behøver vist ikke nærmere forklaring…

stewmacStewart-McDonald – ganske enkelt alt til dit DIY* bygnings- eller reperationsprojekt. Verdens største onlinebutik for guitardele og værktøj. (*DYI = Do It Yourself)

Westernguitar links:

Guitar Down Under – super godt australsk guitarsite for den begyndende eller videregående fingerstyle guitarist. Downloads af fine arrangementer, artikler og meget mere. Rigtig godt arbejde af sidens indehaver, den australske guitarist Bill Tyers.

Comments are closed.