Mangler du guitarmusik til ferien? Husk at acousticmusicresource.com har alle de fede cd´er med verdens bedste westernguitarister. God lytter! Og husk nu, at det er sundt at smide hovedtelefonerne bare engang imellem…
Hilsen Lars
Mangler du guitarmusik til ferien? Husk at acousticmusicresource.com har alle de fede cd´er med verdens bedste westernguitarister. God lytter! Og husk nu, at det er sundt at smide hovedtelefonerne bare engang imellem…
Hilsen Lars
larsonline.dk er ved at blive opdateret for tiden. Det skal til ind imellem, men lige nu roder den desværre slemt. Jeg undskylder, og beder dig vende tilbage lidt senere. Det skal nok blive godt igen! Snart…
Hilsen Lars
Det er med stort vemod jeg har erfaret, at min gamle ven og kollega, musiklærer og dirigent Torben Kaarslev i mandags døde under sin faste løbetur, kun 65 år gammel.
Torben var et menneske med mange kvaliteter. Musikalsk. Hjælpsom. Tolerant. Flittig. Og i øvrigt en hyggelig fyr at sidde på en snask med i udkanten af Budapest, alt, alt for sent om natten. Og så vandt han og jeg – og resten af Slagelse Garden – jo for resten fodbold EM sammen i ´92 på et hotel i Calella, Spanien under vældig festlige omstændigheder. Men mest af alt vil jeg huske Torben for hans aldrig svigtende engagement overfor de unge musikere i de orkestre, han ledede. Jeg lærte af Torben mere end nogen andre, hvor meget engagement, begejstring og tilstedeværelse i nuet betyder, både for en formidler og en udøver af musik. Dén lektion kunne intet konservatorium have givet mig, og jeg er ham evigt taknemmelig. Mine tanker går til Torbens nærmeste, Inge, børn og børnebørn. Må tiden læge jeres sår og mildne dét chok, I uundgåeligt må have fået. Husk, at vi ikke græder fordi vi mister, men fordi vi elsker.
Nu skal Torben så skifte instrument. For sidste gang. Til harpe. Jeg er sikker på, at der kommer til at lyde fantastisk i Himlen fremover! Torben Kaarslev er et menneske, jeg aldrig vil glemme. Æret være hans minde.
Det er altid skønt, når éns elever for alvor begynder at lave musik, så tillad mig en reklame her for Mads Thernøes band “Tålt Ophold.” Det er rock i bedste tradition a la f.eks. Niel Young. Og så er det med danske tekster! Hør demoer og læs mere her på MySpace.
Hvad – er du begyndt at ryge, Mads…?
- Lars
Har du nogensinde undret dig over, hvor meget guitar man kan få for forholdsvis få penge i dag? Hold bare op med at undre dig: De produceres i Korea og Kina under forhold, som er helt horrible for arbejderne! En gammel historie om udnyttelse, der nu også har fundet vej til musikbranchen. Og som under navnet “Cort” også indbefatter så prominente navne som Fender, Gibson og mange flere. Der er bestemt ikke noget at være stolt af. Læs artikel i Musikeren her.
- Lars
Jeg iler lige med lidt reklame for et rigtig godt guitarsite for dem, der interesserer sig for fingerspil på akustisk guitar – både western og klassisk: Guitar Down Under. Indehaveren, den australske guitarist Bill Tyers, har lagt en række fine arrangementer til download i PDF format – helt gratis, hvis man altså ikke skal bruge dem kommercielt. Der er også artikler om musik og guitarspil. Og så er sitet nemt at navigere rundt på. Thumbs up, Bill!
- Lars
Husk vinterferie i uge 7! Rigtig god ferie til jer allesammen.
- Lars
Så har jeg haft Yamaha LS-6 fingerspilsguitaren til test, venligst udlånt af Musikhuset i Slagelse. Som tidligere omtalt her på bloggen, så er der tale om en prisbillig fingerspils-western til begyndere – måske den eneste på markedet. Og må jeg videregive min varmeste anbefaling: Den spiller rigtig fint, og kvalitetsmæssigt er den helt på højde med Yamahas øvrige L – serie. Halsen har en behagelig lavprofil og er med sin 1 3/4″ bredde ved saddelen super til fingerspil. Kroppen er formet lidt som en Martin OM med et ok Sitka grandæk og palisanderlaminat i sider og ryg. For min smag er kroppen lidt for dyb, hvad jeg synes får bassen til at buldre lidt rigeligt, men Yamaha fremhæver det selv som en fordel! Smag og behag er heldigvis forskelligt. Håndværket i guitaren er selvfølgelig ikke prangende, men bestemt forsvarligt. Og til en pris på – og hold nu fast – lige under 4.000 kroner inklusive kasse(!), er der ærlig talt ikke noget at komme efter. Det er simpelt hen en ren superdeal for dig, der seriøst vil tjekke fingerspil på westernguitar ud. Prøv den! De første er allerede solgt, men der kommer snart flere hjem.
Lars
Digital Dream Door er et af flere steder på Nettet, hvor man kan finde top 100 – lister over snart sagt hvad som helst indenfor musikkens verden. Men kan være enig eller (som oftest) uenig i placeringerne, men underholdende er det i hvert fald! Jeg iler straks med et link til listerne over de top-100 vigtigste akustiske guitarister og de top-100 vigtigste akustiske guitaralbums. God fornøjelse!
En lille ændring: Jeg har altid brugt at have min telefon åben under undervisningen, så I kunne ringe afbud – også i sidste øjeblik, hvis det var nødvendigt. Men det er begyndt at forstyrre for meget, så jeg sætter den på viderestilling under timerne fra nu af. Afbud kan stadig meldes i sidste øjeblik, nu bare som sms eller på svareren.
Hilsen Lars